Har du brug for en hurtig introduktion og praktiske tips til god udeundervisning, og hvordan du kommer i gang med udeskole?
Nedenfor har vi samlet links til sider, PDF'er og film, der måske vil være behjælpelige og give ideer samt inspiration til (almen)didaktiske overvejelser, når undervisningen gennemføres som udeundervisning.
Billede: Ashes Sitoula, unsplash.com.
For at kunne koncentrere sig og lære, skal de grundlæggende behov være opfyldt. Det gælder ikke mindst udendørs, hvor omgivelserne og vejret er foranderlige og kan distrahere.
Find et sted der er roligt. Meget kan tage elevernes opmærksomhed og forstyrre: Hunde der luftes, larmende lastbiler, supermarkeder, smådyr, pinde og flotte sten. Accepter at et par elever har fingrene i jorden eller kigger på skyerne - det er ikke sikkert de er vant til at have tid og plads til det.
Benyt jer af de fysiske rammer når I skal lave aktiviteter. F.eks. til undersøgelser af stedet eller gruppearbejde under hver sit træ.
På de mindste klassetrin er det oplagt at lade matematik og sprog være centrum for en undersøgelse af jeres nye læringsrum. Tæl og beskriv hvad i ser omkring jer.
Der er ingen tavle eller smartboard. Wi-fi til iPads kan være fraværende. Vi anbefaler skriveunderlag, blyanter og siddeunderlag til eleverne. Vær også opmærksom på det er svært at sende elever udenfor døren.
Appetitten stiger i takt med mængden af frisk luft. Hold evt. flere små spisepauser for at holde energiniveauet, og vær forberedt på at eleverne bliver mere og tidligere sultne end normalt.
Når du skal vælge dit sted, så husk at blæst, kulde, varme, regn, kraftig sol og underlaget har stor betydning for elevernes koncentration. En presenning kan give ly og skygge. Det kan også hjælpe med at skabe et rum omkring jer.
Skift hyppigt mellem stillesiddende opgaver og bevælgelse. Forrået kan være kold og blæsende. Fordi der er mere der kan fjerne fokus fra undervisningen i uderummet, så er det en god idé at være klar på mange ændringer og skift.
Uforudsete hændelser er muligheder. Passerer man tilfældigvis en død mus, vil eleverne være optaget af det døde dyr. Og før I kan komme videre med det planlagte, så må I få talt ud om den døde mus. Musen var ikke planlagt, men er en oplagt mulighed for en spændende snak.
Sikre jer at der er adgang til toilet og håndvask. Hvis I tager længere væk fra skolen, f.eks. i skoven så medbring toiletpapir, vand til håndvask, håndsæbe og rigeligt sprit. Køb et par store vanddunke eller plastikflasker.
Det rigtige tøj til vejret er et must for børn og voksne. Det kan være altafgørende for, om jeres undervisning lykkes.
Billede: Anna Samoylova, unsplash.com.
(Tak til TekX, Rødovre Kommune)
Samling til start og afslutning: Brug et reb, hjælp børnene med at holde god afstand. Rebet hjælper med elevernes opmærksomhed og med at afgrænse ”klasserummet”
Vær ekstra tydelig omkring, hvornår er der frikvarter, og hvornår er der undervisning.
Find en klokke, et båthorn, eller en fløjte til at kalde til samling. Pas på stemmen derude.
Hvad kender du af gode lege og aktiviteter, der kan bruges til at lære grammatik eller talsystemer? Planlæg undervisningen ud fra noget, du kender og kan se hænge sammen med det tema, der skal undervises i. Fx stafetter, stjerneløb, etc.
Icons made by Freepik from www.flaticon.com.
Billede: Yulia Prizova / Shutterstock
Der er en markant interesse for udeundervisning og udeskole for elever med særlige behov. En dansk national kortlægning af udeskole i 2019 viser, at på ca. hver tredje specialskole praktiserer en eller flere klasser udeskole.
Skift og variationen i undervisningen gennem udeskole bidrager for mange elevers vedkommende til øget social og faglig trivsel og kompetence. Der flere eksempler på elever med særlige behov, som inkluderes i udeskole, og deltager aktivt, trives og indgår i klassens fællesskab, fx elever med ADHD og autisme.
// Undersøgelse: Udeskole for elever med autismespektrumforstyrrelse er muligt
Andre krav til klasseledelse
Udeskole indebærer en ændring af struktur og rutiner i skolehverdagen og stiller andre krav til læreres klasseledelse og didaktiske refleksioner end hjemme på skolen. Men for nogle børn kan den ændrede skoledag i udeskole også medføre uro og en følelse af utryghed.
Elever med særlige behov kan imidlertid have stor glæde af udeskole-undervisning
når man formår at skabe tryghed, struktur og tilpasse aktiviteterne. Det skriver Videncenter om handicap, der har udarbejdet en guide til udeskole for elever med særlige behov.
// Videncenter om handicap: Inklusion af børn med særlige behov i udeskole i almenskolen
Gode råd til struktur i udeskole
Råd om god struktur i udeskole gælder for så vidt både almen-elever og elever med særlige behov. Fx er det vigtigt,
Du kan læse mere om de gode råd til bl.a. struktur i udeskole i guiden 10 gode råd til udeskole, fra bogen ”Udeskole i teori og praksis".
Der er også en række gode råd at finde her på siden og på Center for Børn og Natur der har udgivet en film om udeskole for elever med særlige behov.
Ønsker du en grundig guide til udeskole anbefaler vi hæftet Udeskole - viden i virkeligheden. En kort vejledning om udeskolens praksis og didaktik.
I dette blogindlæg fra Folkeskolen.dk findes inspiration til praktiske overvejelser og rollen som lærer, når undervisningen rykkes ud i fx nærmiljøet, og stedet får særlig betydning for undervisningen.
Hos DGI Storkøbenhavn finde du læringskort om uderumsledelse med visuelinspiration og gode råd til formidling og ledelse af grupper i uderummet. Find bl.a. konkrete aktiviteter, lege og icebreakers, dialogstrukturer og evalueringsformer.
"Der er desværre ikke noget quick fix eller ti gode måder at arbejde på, men mange måder, flere veje, og mange mulige udfordringer.
Karen Seierøe Barfod, der er lektor, PhD og forskningsleder for VIA OUTdoor giver i dette blog-indlæg gode råd og refleksioner over Corona krisens betydning for udeundervisningen. Særligt rammer og rutiner har betydning for undervisningens gennemførsel.
Professor i udeskole og udepædagogik Peter Bentsen, der også er en af de der står bag udeundervisning.dk, giver sit bud på hvad der er god udeundervisning.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
Udeundervisning.dk samarbejder med udeskole-forskningsprojektet MOVEOUT.